Logo psykoterapeut Jimmy Viborg
Logo psykoterapeut Jimmy Viborg

Hvad er meningen med livet

SÅDAN FINDER DU MENING MED LIVET

Hvad er mening med livet

LIVETS MENING - ET STORT SPØRGSMÅL DER KRÆVER SVAR

Det kommer et tidspunkt i livet hvor det store spørgsmål melder sig, hvad er meningen med livet? Det kan dukke op som en eller flere varianter over temaet, mening med livet:

  • Er der en mening med mit liv?
  • Hvorfor er jeg her?
  • Hvad er mit livsformål?
  • Har jeg en livsmission?
  • Hvad er min retning i livet?
  • Hvad er meningen med livet?

Særligt indenfor filosofien og i de religiøs samt spirituelle kredse, er der fokus på livets store spørgsmål. Men også helt "almindelige" mennesker tænker også over disse spørgsmål. De store meningsøgende spørgsmål, opstår sjældent ud af ingenting, der kan være mange forskellige omstændigheder som gør at spørgsmålet presser sig på, blandt andet:

  • Ud af en følelse af meningsløshed
  • I forbindelse med tab og sorg
  • Ud af et ønske om at finde den sande vej i livet
  • Ud af en spirituel eller religiøs længsel og søgen
  • Et indre tomrum, som skriger på at blive fyldt ud

For nogle kommer spørgsmålene op som en frustration over ikke at være det rigtige sted i live, ikke at have få opfyldt sine drømmen, ikke at have et tilfredsstillende arbejde, at man kører rundt i den samme rille, at livet ikke giver mening (mere).

Er der en mening med livet

HVAD ER MENINGEN MED LIVET egentlig?

Gældende for alle varianter, af de store spørgsmål omkring mening med livet - er, at der findes mange svar og at svaret ofte ikke dukker op ved første kig.

Fra mit perspektiv er der grundlæggende to vejen frem til meningen med livet, en handlingsorienteret vej og en spirituel/religiøs vej – der kan anskues som adskilte og men også som forbundne.

På den handlingsorienterede vej, er det dig selv som skal give dit liv mening.

På den spirituelle eller troens vej, kan det være din gud eller universet som sætter dagsordenen for meningen med livet, som et livsformål – en livsmission - som du skal udleve.

Det er faktisk ikke andre end dig selv som kan finde det specifikke svar. Svarene findes nemlig inde i dig selv og det kræver ofte et indre arbejde, en indre rejse, for at finde frem til svaret uanset hvilken vej du vælger at gå ud af.

SPIRITUALITET OG TROENS VEJ TIL MENINGEN MED LIVET

Hvis man er troende eller spirituel, dvs. anerkender at der er noget som er større end en selv (gud, universet osv.), så kan det være muligt at finde både trøst og støtte her, endda også mening.

Troen på noget større, kan også være en hjælp til at bære det ubærlige, det meningsløse, såsom døden, pandemier, negative konsekvenser, fejl osv. Ansvaret kan afleveres til noget større og dermed kan det lette byrden. Meningen med livet kan således findes eller afleveres her.

Hvis du har tillid til eller troen på noget større, så kan du gå ud i verden med mod og styrke. I troen er der en der har din ryg, i troen er der et fællesskab, du er er ikke alene, heller ikke når du fejler.

Det er ikke alle beskåret at være fuldt og fast troende, her kan troen givet være det halmstrå man klamre sig til – håbet om at der er en mening med livet, særligt når vi møder noget ubærligt.

Selvom tro kan være en vej til at give eller finde mening med livet, så er der stadig håb for der kæmper med at tro, ateister og andre ikke troende. Mere om det længere nede.

Meningen med livet

Meningsløshed og meningen med livet

Meningsløshed i sig selv kan være svært at udholde, det er således ofte i den forbindelse at livskriserne findes.

Det uforklarlige og uforståelige kan være super svært at kapere, fordi vi mennesker meget gerne vil, at der er en logisk eller rationel sammenhæng og årsag bagved alle hændelser.

Når nogle mennesker møder noget meningsløst, uforståeligt, ubærligt eller uforklarligt, så hører man ofte sætningen ”det var meningen at det skulle ske” eller ”der er en mening med alt”. Der er andre religiøse pendanter til disse sætninger, eksempelvis den kristne version, ”herrens vej er uransalig”. Sætningerne giver muligheden for at tilskrive det ubærlige til en højere magts beslutning, hvis viden rækker ud over vores menneskelige forståelse. Det kan give en form for, det var meningen, jeg behøver ikke forstå det.

Men måske skal alt ikke give mening? Eksempelvis kan det virke provokerende, hvis tabet af et elsket familiemedlem, bliver presset ind i en religiøs eller spirituel forståelsesramme. Sådanne tab kan virkelig så tvivl og vække spørgsmålet, hvad er meningen med livet nu når mine elskede bliver revet fra mig?

Uanset om man kan finde trøst i at der en mening med det som skete eller ej, så er der i forbindelse med alle traumatske begivenheder, oplevelser og hændelser, mulighed for at der over tid, eventuelt kan uddrages noget positivt evt. i form af læring, indsigter og andet. Eksempelvis kan man i sorgprocessen få vækket en indre styrke, som man ikke troede var muligt. Nøgleordet er ”over tid”, for der skal være plads og rum til sorgprocessen.

Livsmission, livsformål og livets mening

Er du spirituel, så har du måske hørt om livsformål eller livsmission eller at der er en mening med dit liv? Det er STORE ord og derfor kan man få opfattelsen af det kun er noget som clairvoyante, guruer mv. kan fortælle en om. Disse mennesker kan helt sikkert være en godt støtte og hjælp på vejen imod at finde mening med livet.

Bemærk at der er forskel på mission og mål. Det at have en mission handler om at udfylde en rolle, at udleve et kald, at gå en bestemt vej, at være engageret i et specifikt fælleskab mv. Altså noget kontinuert, noget vedblivende. Det at have et mål har et sluttidspunkt, eksempelvis at komme til et bestemt, fuldførelse af en bedrift, en begivenhed mv. Derfor er det at nå et mål sjældent relateret til ens livsmission.

Jeg tænker ikke at det kun er forbehold de særligt indsigtsfulde at finde frem til svaret på livets mening igennem livsformål og livsmissioner, det kan vi andre også godt, også selvom man ikke er troende eller spirituel. Der findes også andre veje til meningen med livet (for dig...).

Hvad er meningen med livet

HANDLINGSVEJEN TIL MENING MED LIVET

Opskriften til mening med livet på handlingsvejen er relativ simpel, meningen med livet findes i hvert vågent øjeblik! Man kan finde mening med hvert sekund, i enhver handling, i enhver oplevelse. Det handler ”blot” om at se det og anerkende det meningsfyldte.

Når du føler mening, så giver livet mening!

Problemet med mening, er at det kan for nogle bliver en mental konstrueret, ret smal målestok. Det vil sige, at mening bliver sat lig med at handlingen eller oplevelsen skal have en bestemt værdi, have en bestemt social betydning, anerkendelsesmæssigt værdi osv. - før meningsfylden kan opleves. Er det tilfælde kan man prøve at anskue det fra en anden vinkel.

Kig på de situationer hvor du føler glæde, passion, flow, ydmyghed eller taknemmelighed. Disse følelser er positive og giver god energi og lige i halen på den gode energi, kan du finde meningen med livet - meningen med dit liv! Det er her du føler at livet er værd at levet, at livet giver mening.

Meningsfølelsen kan findes i alle aspekter af livet, når du ser en solopgang, ser et spædbarn, planter et træ, opnår et mål, udlever en drøm osv. Der er således en sammenhæng imellem mening med livet og at fylde sit liv glæde, flow og passion samt at udleve drømme, mål og ambitioner.

Skab mening med livet

Skab mening i dit liv via drømme og passion

Når du udlever din passion og dine drømme, så kommer der kraft, saft og glæde. Vi drives fremad i livet af vores mål, drømme, ambitioner og passion!

Uanset om det er blomsterbinding, gamle motorcykler eller antikke ure du drømmer om og lever for, så er det benzin til at overkomme livets strabadser – med andre ord, det er vores passion og drømme der driver os fremad og giver mening til livet - og bringer os i kontakt med meningen med livet.

Hvis du har svært ved at komme i kontakt med dine drømme eller din passion, så kan du sænke ambitionsniveauet. Kig på hvad det er som gør dig godt? hvad giver dig energi? Når du går efter det, så kan du komme i kontakt med dine drømme og din passion – for du skal udleve det der er dig, det du står for!

Nogle gange kan det, helt ubevidst ske, at det er andres drømme vi kommer til at udleve i stedet for vores egne... Så her er opvågningen til det der er dig essentiel – hvad er dine personlige drømme?

Drømme skal leves, ellers slukkes ilden i dit kraftværk 🔥 ​

Meningen med livet - midt i livet

Spørgsmål omkring meningen med livet kan melde sig hele livet igennem. For mange melder spørgsmålet sig særligt midt i livet, når mål og ambitioner er opfyldt, og specielt når hverdagens trummerum ikke længere føles meningsfuldt.

Hvis du står, midt i dit liv, og har en følelse af at stå i stampe, så kan læse mere om dette særlige sted i livet, og vejen ud og frem HER.

Få hjælp til at finde til at finde mening med livet

Hvis du sidder fast eller ikke kan få kontakt til meningen med dit liv eller få kontakt det du står for, dine drømme mv. så kan det være godt at få sparring og støtte på din rejse imod mening i livet.

Læs mere om Jimmy HER

FÅ HJÆLP TIL AT FINDE MENING MED LIVET --> MED RABAT

Første session til kun 599,- (spar 226,-)

✅ Kompetent hjælp fra en meget erfaren psykoterapeut der kender til både meningsløshed og det at finde mening med livet og i livet.

✅ 1 time med 100% fokus på at hjælpe dig videre til at (gen)finde mening og glæde med livet.

✅ Bonus: Du får et konkret værktøj, der vil hjælpe dig til at finde energi og overskud igen!

Tag det første skridt videre og få rabat på din første session HER

PAr- og psykoterapeut

Jimmy Viborg

Lyt til kroppen

Rævsagervej 2B, Foldby

8382 Hinnerup

Tlf. 27471027

CVR 41329858